Information om rammer
En ramme beskytter din plakat, og forlænger dermed dens levetid, samtidig med at det også fremhæver plakaten smukt på din væg.
Vi har forskellige egetræsrammer i flere størrelser og varianter. Det gør, at du altid kan finde rammer, der passer til dine plakater hos Puni.
Hvis du bestiller plakat og ramme sammen, kommer vi plakaten i rammen for dig, hvilket betyder den er lige til at hænge op.
Vores rammer er lavet af massivt egetræ, og er med rigtigt glas i, så de er nemme at holde pæne.
Lidt om egetræ:
- Egetræ er tungt, hårdt og stærkt.
- Egetræets gode styrkeegenskaber, moderate svind og gode holdbarhed er årsag til, at egetræ har fundet anvendelse til gulve, hegnspæle, bundgarnspæle, redskaber, bygningstømmer, tønder, finér, møbler og inventar.
- Kernen på træet adskiller sig fra splinten ved i friskt træ at være grågul. Ved lyspåvirkning ændres kernens farve til brunlig. Årringene er tydelige i både tværsnit og længdesnit. Og så har egetræ spejl. Spejlet er marvstrålerne, som man ser som smukke fløjlsglinsende pletter eller striber.
Kilde: Miljøstyrelsen